Når flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal etablere sig på det danske arbejdsmarked, kan det være en svær manøvre, fordi sprog og måske uddannelsesniveau ikke matcher kravene på det danske arbejdsmarked.

Integrationsgrunduddannelsen tager to år og skal hjælpe flygtninge og familiesammenførte med at finde fodfæste i Danmark og er en kombination af sprogundervisning, uddannelse og arbejde. Med trepartsaftalen forlænges og styrkes IGU frem til den 31. december 2027.

Læs trepartsaftalen om IGU her

”For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har det være vigtigt, at ordningen forbliver midlertidig. Antallet af flygtninge og familiesammenførte går op og ned, og vi skal lære af vores erfaringer. Derfor er det klogt løbende at genbesøge ordningen.

For FH har det været afgørende, at vi får styrket dansk-elementet i IGU’en. Vi ved, at tilstrækkelige danskkundskaber er essentielt for at bide sig fast på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse!

Nanna højlund

Styrket dansk og udvidet målgruppe

Med trepartsaftalen afsættes over en 4-årig periode 23 mio. kr. til styrket dansk i IGU’en. 

”For FH har det været afgørende, at vi får styrket dansk-elementet i IGU’en. Vi ved, at tilstrækkelige danskkundskaber er essentielt for at bide sig fast på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse.”, siger næstformand for FH, Nanna Højlund.

Med aftalen udvides målgruppen for IGU. I dag er ordningen en mulighed for ledige flygtninge og familiesammenførte, som er op til 40 år og har haft op til 10 års ophold i landet. Aldersgrænsen sættes nu op til 50 år, og opholdstiden sættes op til 20 år.

”Vi vil gerne være med til at åbne integrationsgrunduddannelsen op for en større gruppe af flygtninge og familiesammenførte, der kan have gavn af ordningen – men det skal foregå fornuftigt. Derfor har vi aftalt et loft, så der højest kan etableres 1.500 forløb om året. Samtidig etableres en løbende monitorering, så vi kan følge med i, hvor mange forløb der etableres i hvilke brancher.”

En forlængelse af integrationsgrunduddannelsen kræver lovændring, og regeringen vil med afsæt i trepartsaftalen nu søge Folketingets opbakning til at gennemføre aftalen.

Fakta

Fakta

  • Integrationsgrunduddannelsen (IGU) blev etableret med Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration i marts 2016.
  • Integrationsgrunduddannelsen er herefter blevet forlænget og løbende tilpasset med trepartsaftaler i hhv. 2020 og 2022.
  • Integrationsgrunduddannelsen er i dag en 2-årig uddannelse, der består af 23 ugers uddannelse og herefter ansættelse i en virksomhed.

    Læs trepartsaftalen om IGU her